Rumfartsinteresserede med en flybillet til Florida og en billet til Cape Canaveral den 16. september kommer alligevel ikke til at opleve den sidste opsendelse nogensinde med en rumfærge.
Nasa, den amerikanske rumfartsadministration, har hidtil opereret efter en plan om, at rumfærgen Discovery skal i luften som den sidste rumfærge netop den dag.
Den plan er nu ændret. Discovery ventes stadig opsendt den pågældende torsdag, men det bliver ikke den sidste opsendelse i rumfærgeprogrammets historie.
Problemet er, at der stadig arbejdes på et modul, som søsterfærgen Endeavour skulle opsendes med den 29. juli til ISS, Den Internationale Rumstation, som er i kredsløb om Jorden.
Ingeniører, videnskabsmænd og teknikere når ikke at blive færdig med modulet til den planlagte opsendelse. Nu siger Nasa, at det derfor bliver Endeavour, som skal opsendes som den sidste rumfærge, og det sker "tidligst" i midten af november.
Næste opsendelse med en rumfærge, den tredjesidste nogensinde, bliver opsendelsen af Atlantis den 14. maj.
Den sidste opsendelse med Endeavour bliver den 134. opsendelse med en rumfærge.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker