Sigtelser mod Mette-Marits søn omfatter nu også trusler
Marius Borg Høiby er sigtet for vold mod en kvinde, han har haft et kæresteforhold til. Nu er han også sigtet for trusler mod hende. (Arkivfoto). Foto: Hakon Mosvold Larsen/Ritzau Scanpix
På baggrund af telefonsamtale mellem den forurettede og Marius Høiby, er Høiby nu også sigtet for trusler.
Sigtelserne mod den norske kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, er blevet udvidet, så de nu også omfatter trusler.
Det oplyser politiinspektør Henriette Taxt Røstadli i en pressemeddelelse fredag ifølge nyhedsbureauet NTB.
Udvidelsen af sigtelserne sker på baggrund af en telefonsamtale mellem den tidligere kæreste og Høiby 4. august.
Marius Borg Høiby har endnu ikke taget stilling til, hvordan han forholder sig til de nye sigtelser. Det oplyser hans advokat, Øyvind Bratlien, ifølge NTB.
I forvejen er Marius Borg Høiby sigtet for vold mod kvinden.
Kvinden blev efterfølgende kortvarigt indlagt på hospitalet.
Ifølge norsk TV 2 havde hun efter episoden synlige skader efter slag i baghovedet. Hun skal også have fået hjernerystelse.
Marius Borg Høiby har offentligt sagt undskyld til kvinden og sin familie og har forklaret, at han var påvirket af alkohol og stoffer, da han natten til 4. august blev voldelig og kastede med ting.
Politiet er undersøger desuden yderligere to sager om vold i nære relationer.
Nora Haukland og Julianne Snekkestad, der begge tidligere har været kærester med Marius Borg Høiby, er de forurettede i de sager. Det har deres advokater oplyst til det norske medie NRK.
Inden politiet gik ind i de to nye sager om mulig vold mod Nora Haukland og Julianne Snekkestad, fortalte begge kvinder på sociale medier, at de har oplevet, at Marius Borg Høiby kan være voldelig.
Marius Borg Høiby er foreløbigt ikke sigtet i de øvrige sager, oplyser politiet ifølge NTB fredag.
Selv om 27-årige Marius Borg Høyby er søn af kronprinsessen, er han ikke en del af det officielle kongehus i Norge, men han er del af den kongelige familie. Mette-Marit fik ham, før hun mødte kronprins Haakon.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned