Sikkerhed skærpes omkring Norges politikere op til valg
Norges statsminister, Erna Solberg, er blandt de toppolitikere, som har fået øget beskyttelse under den igangværende valgkamp. Hanne Blomberg fra det norske politis sikkerhedstjenestes sektion for efterretninger, siger, at trusselsbilledet i valgkampen er præget af det generelle trusselsbillede i Europa. Foto: /ritzau/AP/Markus Schreiber
/ritzau/AP/Markus Schreiber
Den tjeneste, der passer på norske politikere, frygter angreb i forbindelse med valget til Stortinget.
Bølgen af angreb i Europa får også konsekvenser for den norske valgkamp op til valget om mindre end to uger.
Chefen for politiets sikkerhedstjenestes livvagter, Harald Thorp, siger, at der er frygt for angreb mod politikere.
- Enten et stort anslag fra en terrorgruppe eller fra enkeltpersoner. Der er altid en frygt for, at noget sådant skal ske, siger Thorp til mediet NRK.
Hanne Blomberg fra det norske politis sikkerhedstjenestes sektion for efterretninger, siger, at trusselsbilledet i valgkampen er præget af det generelle trusselsbillede i Europa.
- Vi har de seneste år set en ændring i negativ retning, og vi ser angreb med enkle hjælpemidler som en del af den aktuelle trussel, siger hun til NRK.
I forhold til den norske valgkamp i 2013 beskyttes flere politikere af væbnede livvagter. De politikere, som får beskyttelse, har flere livvagter end tidligere. Dertil kommer, at livvagterne bærer tungere våben.
Politiet bruger betonklodser - eller betongrise - som spærringer på centrale gader for at hindre bilangreb. Militæret bistår også i større grad end tidligere i arbejdet med beskytte politikerne.
Desuden har politiet optrappet en indsats med at undersøge politikeres vaner for at kunne fraråde dem at foretaget sig noget, som vurderes at være forbundet med særlig risiko.
- Der er nok flere, som er blevet overrasket over at have fået besøg af politiets sikkerhedstjeneste. Men det er af hensyn til deres egen sikkerhed, understreger Blomberg.
En ny meningsmåling fra NRK tydede tirsdag på, at Høyre vinder valget over Arbeiderpartiet, og at der igen kommer et borgerligt flertal.
Den siddende regering under statsminister og Høyre-leder Erna Solberg består af Høyre og Fremskrittspartiet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde