Sikkerhedspersonale aflyser sommerstrejker i Heathrow
Der var lagt op til 31 strejkedage blandt sikkerhedspersonale denne sommer i Heathrow. (Arkivfoto). Foto: Henry Nicholls/Reuters
Strejker stod til at ramme Heathrow. Men nu er der kommet en aftale på plads for sikkerhedspersonale.
Flyrejsende, der skal en tur forbi Storbritanniens travleste lufthavn denne sommer, kan ånde lettet op.
Planlagte strejker blandt sikkerhedspersonale i lufthavnen Heathrow i London er nemlig aflyst.
Det oplyser fagforeningen Unite fredag eftermiddag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Sikkerhedspersonalet har accepteret et forbedret lønudspil.
Over 2000 ansatte har ifølge Reuters taget imod lønstigninger på mellem 15,5 og 17,5 procent.
Personalet havde planlagt at nedlægge arbejdet i alt 31 dage i løbet af sommeren.
Strejkerne var planlagt, så de skulle ramme på flere travle weekender.
I de seneste måneder har sikkerhedspersonale allerede strejket 18 dage.
Lufthavnen lovede, at sommerens planlagte strejker ikke ville påvirke driften afgørende. Men fra flere steder var der frygt for, at sidste års kaotiske scener i Heathrow ville gentage sig.
Da rejseindustrien kom sig hurtigere end ventet, gav det nemlig store udfordringer i lufthavne rundtomkring i Europa, hvor der var mangel på personale.
De 31 strejkedage blev i sin tid annonceret, fordi Unite havde afvist et udspil på "mindre end inflationen" om lønstigninger på 10,1 procent.
Inflationen i Storbritannien har i løbet af den seneste tid været tårnhøj.
Forbrugerprisindekset steg med 8,7 procent i de 12 måneder frem til maj i år. Det var samme årsstigning, som blev registreret i april.
Den foreløbige top blev nået i oktober 2022 med en inflation på 11,1 procent. Det var det højeste niveau i 41 år ifølge Reuters. Flere taler om en leveomkostningskrise blandt mange i Storbritannien.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde