Sikkerhedsråd samles til lukket Libyenmøde
FN's sikkerhedsråd samles i dag til et lukket møde om krisen i Libyen, hvor demonstranter forsøger at befri sig fra Muammar Gaddafis diktatur.
Ban Ki-moon, FN's generalsekretær, siger, at han har talt med Gaddafi i 40 minutter over telefonen og krævet tilbageholdenhed fra den libyske leder.
- Jeg anmodede indtrængende til, at menneskerettigheder, forsamlingsfriheden og ytringsfriheden bliver fuldt ud beskyttet, siger Ban.
- Jeg opfordrede kraftigt til, at han stopper volden mod demonstranterne, og jeg understregede i stærke vendinger vigtigheden af, at demonstranternes menneskerettigheder bliver respekteret, siger han.
FN-chefen siger, at "folkets bekymringer og håb skal respekteres fuldt ud, og at myndighederne i de berørte lande må lytte til dem".
I et yderst kort interview med statsligt, libysk tv, siger Muammar Gaddafi, at han stadig opholder sig i Libyens hovedstad, Tripoli.
En af Gaddafis sønner sagde i en tale sent søndag, at demonstranterne i Libyen må vælge mellem borgerkrig eller reformer.
At dømme ud fra styrets svar på demonstrationerne, bruger Gaddafi alle midler, inklusive militærfly til angreb på civile, for at holde fast i magten i landet.
/ritzau/AFP
FN's sikkerhedsråd holder i dag et lukket møde om uroligheder i Libyen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned