FN's Sikkerhedsråd byder drabet på al-Qaedalederen Osama bin Laden velkommen og kalder det for en "afgørende udvikling" i kampen mod terror.
Samtlige 15 medlemmer af sikkerhedsrådet er ganske usædvanligt blevet enige om en fælles erklæring, hvor de hylder drabet på bin Laden.
Med 11. septemberangrebene i baghovedet glæder rådet sig over, at "Osama bin Laden aldrig igen bliver i stand til at begå sådanne terrorhandlinger".
- Sikkerhedsrådet anerkender denne afgørende udvikling og andre bedrifter i kampen mod terror og opfordrer alle stater til at være årvågne og intensivere deres indsats i kampen mod terror, skriver rådet.
Bin Laden er dermed en af meget få folk, der nogensinde er blevet nævnt i en FN-resolution.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, roser også drabet på topterroristen.
- Jeg er meget lettet over nyheden om, at retfærdigheden er sket fyldest over for en af den internationale terrors største bagmænd, siger han.
Bin Laden blev dræbt søndag af amerikanske specialstyrker uden for den pakistanske hovedstad, Islamabad, hvor han opholdt sig i en villa med flere familiemedlemmer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde