Sikkerhedsstyrker skyder mod demonstranter

Sikkerhedsstyrker, der er loyale over for Libyens leder, Muammar Gaddafi, affyrer skud mod demonstranter, der har samlet sig flere steder i hovedstaden Tripoli.

Det siger lokale indbyggere, der fortæller, at demonstranterne begyndte at samle sig efter fredagsbønnen i flere forskellige kvarterer af byen.

Oplysningerne kunne ikke umiddelbart bekræftes af uafhængige kilder.

Store dele af Libyen er faldet i Gaddafi-modstanderes kontrol i de seneste dage.

/ritzau/AFP

Offentliggjort Sidst opdateret