Sisi ligner sikker vinder i Egypten
Foto: Mohamed El-Shahed /Scanpix
Mohamed El-Shahed /Scanpix
Egyptens tidligere hærchef Abdel Fattah al-Sisi ser som ventet ud til at blive Egyptens næste præsident.
Efter tre dages præsidentvalg gik de valgtilforordnede sent onsdag i gang med at tælle stemmer.
Valget sluttede klokken 20 dansk tid, og et par timer senere sagde juridiske kilder i Egyptens hovedstad, Kairo, at 25 procent af stemmerne var talt op.
Af dem var 80 procent gået til netop Sisi, mens den eneste anden kandidat, den venstreorienterede Hamdeen Sabahi, havde fået 10 procent.
Resten af stemmerne var ugyldige.
Sisis lejr sagde, at Sisi havde fået 93,4 procent af stemmerne på de 2000 valgsteder, hvor stemmerne var talt op.
Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at det officielle resultat først offentliggøres den 5. juni.
Spændingen samler sig ikke så meget om, hvem der vinder, idet Sisi længe har været storfavorit.
Der er mere opmærksomhed om stemmeprocenten, da Sisi har været ude og efterlyse stor valgdeltagelse, hvilket kan give ham et større folkeligt mandat.
I sidste uge opfordrede han til, at egypterne skulle sikre en stemmeprocent på 80, men tidligere onsdag lød meldingerne på, at fremmødet har været betydeligt lavere.
Måske bliver stemmedeltagelsen lavere end de 52 procent, der stemte, da Mohammed Mursi vandt præsidentvalget i 2012.
Mursi blev afsat af militæret den 3. juli 2013 af militæret, hvis hærchef dengang var Sisi.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker