Iraks udenrigsminister, Hoshyar Zebari, sagde lørdag, at irakerne kommer til at leve med flere dødelige angreb i de kommende måneder, fordi sikkerheden i landet forværres på grund af hemmelige aftaler mellem oprørsgrupper og sikkerhedsstyrker.
Zebari, hvis ministerium blev ramt af to lastvognsbomber onsdag, hvorved 32 ansatte blev dræbt, sagde, at volden i den seneste tid er et alvorligt tilbageslag for sikkerheden, og han sagde, at regeringen ikke have levet op til løfter om at beskytte landets borger.
Ved onsdagens bombeangreb blev der i alt dræbt op mod 100 mennesker, mens omkring 600 blev såret. Det var dermed den blodigste dag i landet i 18 måneder.
- Hvordan kunne lastbilen komme ind uden et samarbejde mellem sikkerhedsfolk og militante? spurgte Zebari ved et pressemøde i Bagdad.
Han sagde, at regeringen havde beordret 11 sikkerhedsofficerer anholdt for at afhøre dem.
- Hver uge eller hver anden uge ser vi en bølge af bombeangreb og drab på uskyldige mennesker, sagde Zebari videre og tilføjede:
- Vi har fået nok af disse overoptimistiske udtalelser om sikkerheden. Der er sket en forværring. Det er en kendsgerning, og volden vil tage til.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker