Situationen i Kreml

Offentliggjort Sidst opdateret

Vestlige efterretningstjenester mener, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke får de rigtige oplysninger om krigens gang i Ukraine. En af dem, der udtaler sig, er sir Jeremy Fleming, chef for GCHQ, der er en britisk tjeneste med speciale i aflytning og overvågning. Han har holdt en tale i Australien og har blandt andet sagt:

* Om det store billede:

- Lægger vi det hele sammen, så er det den strategiske fejlberegning, som vestlige ledere advarede Putin om, at det ville blive.

* Om prisen for almindelige mennesker:

- Det er blevet hans personlige krig. Omkostningerne betales af uskyldige mennesker i Ukraine og i stigende grad også almindelige russere.

* Om cyberkrig:

- Vi begynder at se tegn på, at russiske cyberkrigere leder efter mål i lande, der er imod Ruslands handlinger.

* Om Kina:

- Rusland forstår, at Kina på den lange bane bliver stadig stærkere militært og økonomisk. Nogle af de to landes interesser støder sammen. Rusland risikerer at blive klemt ud af ligningen.

 

Kilder: The Guardian, AFP, Reuters

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.