Den midlertidige ledelse i Honduras siger, at Nicaragua sender soldater til fællesgrænsen. Honduras erklærer sig klar til at forsvare sig.
Roberto Micheletti, den midlertidige leder i Honduras, sagde sent søndag dansk tid på en pressekonference, at Nicaragua har sendt soldater imod grænsen mellem de to lande.
Han advarede samtidig Nicaragua om at respektere grænsen og sagde, at Honduras er parat til at forsvare sig.
Hans udtalelse kom samtidig med, at Honduras' afsatte præsident, Manuel Zelaya, var på vej tilbage til Honduras i et fly fra Washington.
Myndighederne i Honduras sagde, at de har omdirigeret flyet til El Salvador, men situationen var sent søndag "flydende og udfordrende", som en højtstående amerikansk embedsmand formulerede det.
- Vi er blevet informeret om, at i Nicaragua-sektoren er nogle tropper på vej imod grænsen, sagde Micheletti.
I Washington sagde den højtstående embedsmand, at ledelsen i Honduras har meddelt Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), der netop har suspenderet Honduras på grund af afsættelsen af Zelaya, at Honduras ønsker en dialog med OAS.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker