Sjælden stor whiskysamling ventes at indbringe formue
En privat samling af skotsk whisky ventes at indbringe op mod 10,5 millioner dollar (71 millioner kroner) ved auktioner næste år. Whiskysamlingen, der omfatter 3900 flasker sjælden whisky, er den største, som nogensinde er blevet overladt til et auktionshus. (Arkivfoto). Foto: Mario Tama/Ritzau Scanpix
Mario Tama/Ritzau Scanpix
Whiskysamling med 3900 flasker sjælden whisky skal sælges ved onlineauktioner i Skotland.
En privat samling af skotsk whisky ventes at indbringe op mod 10.5 millioner dollar (71 millioner kroner) ved auktioner næste år.
Whiskysamlingen, der omfatter 3900 flasker sjælden whisky, er den største, som nogensinde er blevet overladt til et auktionshus.
Det var Colorado-forretningsmanden Richard Gooding, som indkøbte de mange flasker gennem to årtier.
Gooding, som døde i 2014, 67 år, fløj ofte til Skotland og besøgte auktionshuse og destillerier for at få fat på verdens mest sjældne single malts.
Auktionshuset Whisky Auctioneer i Perth vil sælge flaskerne individuelt ved to separate onlineauktioner næste år. Samlingen omfatter verdens dyreste whisky - en Macallan.
En enkelt flaske af "Fine and Rare Macallan" fra 1926 ventes at indbringe omkring 1,2 millioner pund (op mod 10,7 millioner kroner).
En 1919 Springbank fra samlingen er vurderet til omkring 200.000 pund (omkring 1,8 million kroner). En sjælden 1937 Glenfiddich ventes at indbringe 60.000 pund (533.000 kroner).
I samlingen er der flasker fra nogle af Skotlands lukkede destillerier - blandt andre Old Orkney fra Stromness Distillery og Dallas Dhu.
Goodings enke, Nancy, siger hendes mand elskede alle aspekter ved whisky - researchen og besøgene på de mange single malt destillerier og whiskysmagningerne.
Gooding opbevarede de mange flasker i sin private pub i sit hjem i USA. Han var ejer af The Pepsi Cola Bottling Company fra 1979 til 1988, hvor han solgte det til moderselskabet PepsiCo./
ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde