Sjakalen erklærer sig uskyldig i terror
Ilich Ramirez Sanchez, der bedre kendt under navnet Sjakalen Carlos, har erklæret sig uskyldig i anklager om terrorisme ved et retsmøde, der menes at blive det sidste.
Den venezuelanskfødte Sanchez, der engang toppede listen over alle internationale eftersøgte kriminelle, afviste at have været involveret i fire blodige bombeangreb, der sårede næsten 200 mennesker og kostede 11 mennesker livet i Frankrig i begyndelsen af 1980'erne.
- Der er intet, der kan forbinde mig til de angreb, sagde Sanchez.
Den 62-årige Sanchez har været fængslet i et fransk fængsel, siden han blev fanget i 1994. Sanchez afsoner en livstidsdom, og anklagemyndigheden vil nu have ham idømt endnu en livstidsdom.
Ved den igangværende retssag står Sanchez tiltalt for at have været hjernen bag i alt to bombeangreb mod tog, et bombeangreb mod en togstation og et bombeangreb på åben gade i Paris.
En dom i sagen ventes senere torsdag.
/ritzau/Reuters
Sjakalen erklærer sig uskyldig i fire bombeangreb i Frankrig i 1980'erne.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned