Islændinge skal den 6. marts stemme om afviklingen af landets enorme gæld efter bankkollapset.
Det oplyser regeringen i Reykjavik.
Island har indgået en aftale med Holland og Storbritannien om at tilbagebetale op mod 27 milliarder kroner, som bankkunder i de to lande har tabt på deres konti i den islandske internetbank Icesave.
Men Islands præsident, Olafur Grimsson, har nægtet at underskrive loven, som nu skal afgøres ved en folkeafstemning.
De islandske banker kollapsede under finanskrisen i efteråret 2008 og er overtaget af staten.
Aftalens modstandere mener, det er uretfærdigt, at skatteborgerne skal betale for bankernes lemfældige forretningsmetoder. Andre mener derimod, at tilbagebetaling af gælden er den eneste vej for Island til at normalisere økonomien.
Meningsmålinger har vist flertal for både et ja og nej til aftalen. Det er Islands rød-grønne regering, der har forhandlet en aftale med Holland og Storbritannien.
Da de islandske banker kollapsede, mistede kunderne i Icesave alle deres penge. Den hollandske og den britiske regering har holdt dem skadesløse, men kræver, at Island betaler regningen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde