Skænderi kan være skyld i skolemassakre
De amerikanske myndighederne er ved at undersøge, hvorvidt den 20-årige Adam Lanza - den formodede gerningsmand til skolemassakren i Newtown - var den person, som "skændtes" med fire af skolens ansatte dagen før massakren.
Det oplyser den amerikanske tv-station NBC.
Tre af de fire personer, som var i skænderi med en femte person, blev nemlig dræbt af gerningsmanden ved en af de værste massakre i USA's historie.
Den fjerde af de ansatte, der deltog i skænderiet, var ikke på skolen om fredagen, og vedkommende afhøres af politiets efterforskere.
NBC siger også, at Lanza forgæves forsøgte at købe et gevær tre dage før massakren.
Myndighederne har afsluttet identificeringen af alle de dræbte børn og har offentliggjort deres navne og alder.
Men politiet fortsætter opklaringsarbejdet på skolen, hvor det kan tage op til to døgn at gennemgå hele gerningsstedet.
Politiet siger, at der er fundet "meget gode beviser" på, hvad der kan være motivet til massakren, og at et "fuldstændigt billede" af drabene og den mistænkte er ved at blive tegnet.
Politiet har også klargjort, at gerningsmanden tiltvang sig adgang til skolen - muligvis gennem et knust vindue. Men han gik ikke fredeligt ind på skolen, og han blev heller ikke lukket ind.
Det formodes i mange medierapporter, at Adam Lanza dræbte sin mor i deres fælles hjem, hvorefter han kørte til Sandy Hook Elementary School i Newtown i morens bil og gik bersærk i et klasselokale med flere skydevåben.
Og det er nu bekræftet, at det var sin mor, som gerningsmanden dræbte - selvom gerningsmanden endnu ikke officielt er identificeret.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters, der har talt med to af hans tidligere klassekammerater fra Newton High School, var Lanza en genert og usædvanlig klog ung mand.
Han klædte sig ofte mere formelt end sine jævnaldrende. Han var med i en af skolens teknik-klubber - den for de største nørder, som et andet af medlemmerne, Tim Arnone, fortæller.
Lanza tilbragte megen af sin fritid på skolen med at spille computerspil.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde