Formanden for Fide, det internationale skakforbund, siger, at Muammar Gaddafi fortsat befinder sig i Tripoli og ikke har tænkt sig at forlade Libyen.
Fide-formanden, russeren Kirsan Iljumsjinov, oplyser, at han tirsdag havde en telefonsamtale med den libyske leder.
- Jeg er i live og ved godt helbred. Jeg er i Tripoli og har ikke tænkt mig at forlade Libyen, sagde Gaddafi angiveligt i telefonsamtalen.
- Du skal ikke tro på de løgnagtige rapporter fra de vestlige tv-stationer, siger Gaddafi angiveligt videre.
Iljumsjinov har beskrevet telefonsamtalen for det russiske nyhedsbureau Interfax.
Han blev venner med Gaddafi, da han besøgte Libyen i juni i år. Besøget skabte betydelig kritik i skakkredse verden over.
Mangemillionæren Iljumsjinov er kendt for sine usædvanlige påstande. I 1997 skabte han international opmærksomhed, da han hævdede, at han var blevet bortført af rumvæsener, der tog ham på en rundrejse i deres galakse.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde