Skån de civile i Ukraine appellerer Macron i samtale med Putin
Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har, seks dage efter at den russiske invasion i Ukraine gik i gang, talt i telefon sammen. Her krævede Putin på ny en "afnazificering" af den ukrainske ledelse. (Arkivfoto) Foto: Mikhail Klimentyev, Gonzalo Fuen/Ritzau Scanpix
Mikhail Klimentyev, Gonzalo Fuen/Ritzau Scanpix
Frankrigs præsident taler i telefon med den russiske leder og beder om korridor til at redde civile ud.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har mandag talt i telefon med Ruslands præsident, og her har han bedt Vladimir Putin om at indstille bombardementer og angreb på civile i Ukraine.
Og i det hele taget følge det internationale samfunds krav om at indstille det russiske angreb.
Det rapporterer den franske tv-station BFMTV.
Macron har også anmodet om, at der etableres en korridor, så civile kan komme i sikkerhed.
Putin har "bekræftet sin vilje til at se på disse tre punkter", oplyser den franske præsidents kontor
Der ligger også en erklæring fra den russiske regering om de to lederes møde over telefonen.
Her hedder det, at Putin gjorde det klart over for Macron, at en løsning i Ukraine kun er mulig, hvis den ukrainske regering er neutral, "afnazificeret" og "demilitariseret".
Samtidig skal regeringen i Kiev formelt anerkende, at den tidligere ukrainske halvø Krim er russisk ifølge Reuters.
Rusland annekterede i 2014 Krim.
- Rusland er åben for forhandlinger med repræsentanter for Ukraine og forventer, at forhandlingerne fører til det ønskede resultat, lyder det fra Moskva.
Inden den russiske invasion forsøgte Macron flere gange at overtale Putin til ikke at gribe til militær handling. Deres sidste møde ansigt til ansigt fandt sted i Moskva 7. februar- med dem begge placeret for hver sin ende af et meget langt hvidt bord.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet