Skandale rammer Barclays på kreditværdigheden
Storbritanniens næststørste bank Barclays er ude i dyb krise. Tre chefer er trådt tilbage mandag og tirsdag, og torsdag nedgraderer kreditvurderingsfirmaet Moody's bankens finansielle styrke til "negativ" fra "stabil".
- Moody's har ændret sin vurdering af Barclays til negativ, hedder i erklæringen.
Årsagen er dels krisen i banken, der er ude i sit hidtil værste stormvejr, efter at det er kommet frem, at banken har fusket og manipuleret med sine rentesatser i flere år.
I sidste uge blev banken idømt en rekordstor bøde på godt 2,5 milliarder kroner. Og mandag trådte bankens bestyrelsesformand Marcus Agius tilbage, og tirsdag fratrådte bankens øverste direktør, Bob Diamond.
- Beslutningen afspejler bekymring for bankens fremtidige kurs, efter at ledende medarbejdere er fratrådt, hedder i erklæringen fra Moody's.
Moody's nedgraderer også Barclays, fordi den britiske regering ventes at reducere sin støtte til store britiske banker.
Moody's skriver videre, at Barclays risikerer yderligere nedgraderinger, hvis banken ikke hurtigt får styr på sin ledelse.
- På grund af de negative fremtidsudsigter er det utænkeligt, at Barclays bliver opgraderet i den nærmeste fremtid, med mindre banken genskaber en stabil ledelsesstruktur, skriver Moody's.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned