Svenske drivhusgartnere spreder store mængder gift i naturen. En undersøgelse af åer og bække i Skåne viser, at indholdet af insektmiddel i vandet er op mod tusind gange højere, end den svenske Kemikalieinspektion vurderer som acceptabelt. Det skriver avisen Sydsvenskan.
- Et drivhus er ikke det lukkede miljø, som man måske tidligere troede, siger Jenny Kreuger, forsker ved Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU).
I vandløb neden for gartnerierne fandt forskerne ikke mindre end 78 forskellige midler, der anvendes til at dræbe svamp eller insekter.
Der var især høje koncentrationer af et insektmiddel ved navn Imidakloprid, der gik igen i samtlige de prøver, der blev taget i vandløbene. Indholdet af dette middel var mellem 500 og 1000 gange højere end tilladt.
Peter Bergkvist, der er ekspert ved Kemikalieinspektionen, kalder det helt uacceptabelt.
- Vi har været skeptiske over for opfattelsen af, at drivhuse ikke påvirker omgivelserne, siger han til Sydsvenskan.
- Nu viser det sig, at dyrkningen udgør et reelt problem.
Han tilføjer, at de ny undersøgelser formentlig vil føre til, at Kemikalieinspektionen foretager en ny vurdering af de midler, der anvendes af gartnerier.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet