Skarp stigning i nye covid-19 smittetilfælde i Holland
Besætningsmedlemmer i den lille hollandske havneby IJmuiden blev torsdag vaccineret med coronavaccine på et krydstogtskib, der sejler under hollandsk flag. Foto: Ramon Van Flymen/Ritzau Scanpix
Ramon Van Flymen/Ritzau Scanpix
Udbredelse af Delta-varianten i Holland øger smittetal, men ikke har ført til flere hospitalsindlæggelser.
Antallet af nye covid-19 smittetilfælde i Holland er vokset eksplosivt, og der blev torsdag registreret over 5.500 nye tilfælde.
For nøjagtigt en uge sien var der omkring 800 nye smittetilfælde på et døgn. Ifølge det Det Nationale Institut for Offentlig Sundhed, Rivm), er der tale om det højeste antal smittede siden den 14. maj.
For hver 100.000 indbyggere var der 67 nye infektioner i de seneste syv dage.
De store stigninger har fået regeringen til at overveje nye restriktioner for at få dæmmet op for smitteudbredelsen.
Hollænderne ophævede næsten alle restriktioner 26. juni, og det er nu kun i offentlige transportmidler, at man skal bære mundbind. Der er samtidig en regel om en social afstand på 1,5 meter, hvilket ikke bliver respekteret mange steder.
Det er udbredelsen af Delta-varianten, som har skabt den nye krise. Det har dog ikke har ført til et stigende hospitalsindlæggelser.
Det er navnligt unge, som er blevet ramt af det stigende antal infektioner, og det er ikke mindst på barer og natklubber, at smitten er blevet udbredt.
Holland havde et halvt års national nedlukning før genåbningen i juni.
- Vi tager en kalkuleret risiko. Hvis himlen falder ned i næste uge, og tallene igen begynder at stige, så står vi i en ny situation. Men ifølge regeringens ekspertgruppe, så er det usandsynligt, sagde landets premierminister, Mark Rutte, forud for genåbningen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned