Skib med 12 er forlist ved Istanbul
En besætning på 12 savnes, efter at lastfartøjet Volgo Balt 199 er sunket under en storm ud for den tyrkiske sortehavskyst.
Redningsfartøjer og helikoptere søger efter overlevende i området ud for byen Sile, rapporterer den tyrkiske kystvagt.
Fragtskibet Volgo Balt 199 havde 11 ukrainere og en russer om bord.
Et andet fragtskib med et mandskab på 14 er også i vanskeligheder og risikerer også at synke ud for Istanbul, siger kystvagten.
- Vi bekræfter, at skibet er gået ned. Redningsarbejdet for at finde de 12 savnede fortsætter, siger Salih Orakci fra den tyrkiske kystvagts øverste ledelse.
Sile ligger omkring 40 kilometer øst for den nordlige ende af Bosporusstrædet.
Vanskelige vejrforhold tvinger ofte myndighederne til at lukke strædet om vinteren.
Omkring 10.000 fartøjer med 150 millioner ton olie og olieprodukter sejler årligt gennem strædet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned