Et græsk tankskib lastet med flybrændstof er kollideret med et cypriotisk containerskib ud for Hollands kyst ved Scheveningen.
Ifølge det hollandske nyhedsbureau ANP er der gået hul i tankskibets skrog. Hullet er fem gange seks meter stort, og stærkt brændbart flybrændstof er lækket fra skroget.
- Lækken er nu blevet stoppet, da brændstoffet er blevet pumpet over i en anden tank på skibet. Tilbage er en pøl på vandet, og der er ingen fare for eksplosion, siger Peter van Ooerschot, der er talsmand for den hollandske kystvagt.
Han tilføjer, at brændstoffet flyder i et område på tre gange en halv kilometer, og at det ikke er nødvendigt at samle brændstoffet op, da det vil fordampe.
Der er 25 besætningsmedlemmer om bord på tankskibet.
Det cypriotiske containerskib, som tankskibet kolliderede med, har 12 besætningsmedlemmer om bord og har anmodet om at få lov til at sejle til den hollandske havneby Rotterdam.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker