En arabisk-talende mand har kylet en sko efter den irakiske journalist, som for et år siden kastede sine sko efter USA's tidligere præsident George W. Bush.
Manden, der præsenterede sig selv på arabisk som en irakisk journalist i eksil ved et pressemøde i Paris, holdt en kort tale, hvor han beskyldte Muntazer al-Zaidi for at arbejde for et diktatur. Så holdt han inde og råbte: "Her er endnu en sko til dig".
Skoen blev kastet med stor kraft, men Zaidi undgik at blive ramt og den ramte i stedet et gardin bag ham. Zaidis bror kom ind i et kort håndgemæng med skokasteren og slog ham.
Zaidi blev internationalt kendt, da kastede sine sko efter Bush i december 2008, da den afgående amerikanske præsident var på sit sidste besøg i Irak. Zaidi blev senere idømt et års fængsel.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet