Skolelærer knivdræbt efter brug af Muhammed-tegninger i Paris
Politiet i Frankrig har indledt en terrorefterforskning, efter at en skolelærer fredag er blevet knivdræbt i udkanten af Paris. Her ses betjente på det afspærrede gerningssted i forstaden Conflans Saint-Honorine. Foto: Charles Platiau/ReutersCharles Platiau/Reuters
Fransk politi har igangsat en terrorefterforskning efter et knivdrab af lærer nær skole i udkanten af Paris.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
En skolelærer er fredag blevet dræbt ved at få halsen skåret halsen over i en forstad til Frankrigs hovedstad, Paris.
Politiet har skudt og dræbt en mistænkt gerningsmand. Det oplyser kilder i fransk politi til nyhedsbureauerne AFP og Reuters.
Fransk antiterror-politi oplyser, at det efterforsker sagen som "et drab med forbindelse til en terrororganisation".
Angrebet er sket omkring klokken 17 fredag eftermiddag nær en skole i Conflans Saint-Honorine, der er en forstad i det nordvestlige Paris.
Offeret var skolelærer på mellemskoleniveau. Han har vist karikaturtegninger af profeten Muhammed i undervisningen, oplyser politiet til AFP.
Annonce
Ifølge avisen Le Parisien er det sket i forbindelse med en time om ytringsfrihed.
En politikilde fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at gerningsmanden ifølge vidner skal have råbt "Allahu Akbar (Gud er størst, red.)" i forbindelse med angrebet. Den information er ved at blive undersøgt nærmere.
En anden politikilde oplyser ifølge Reuters, at offeret er blevet halshugget. Det er dog ikke officielt bekræftet.
Ifølge den franske tv-station BFM var den mistænkte mand, som politiet har skuddræbt, 18 år gammel og født i Moskva i Rusland.
Politibetjente på patrulje spottede den mistænkte nær gerningsstedet med en kniv. Betjentene skød manden, da de ville forsøge at anholde ham. Han døde efterfølgende af sine kvæstelser, oplyser politiet ifølge AFP.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er fredag aften ankommet til gerningsstedet, skriver Reuters. Præsidenten kommer direkte fra et krisemøde om sagen i indenrigsministeriet.
Landets uddannelsesminister, Jean-Michel Blanquer, skriver på Twitter, at drabet er et angreb på Frankrig som nation.
- Vores sammenhold og vores beslutsomhed er de eneste svar, når vi står over for den islamistiske terrorismes uhyrligheder, skriver ministeren ifølge Reuters.
Han tilføjer, at han lørdag vil tale med repræsentanter fra lærere og elevernes forældre fra den dræbte lærers skole.
Frankrig har de seneste år oplevet et stigende antal angreb begået af islamister.
Annonce
I september blev en mand anholdt efter et økseangreb ved satiremagasinet Charlie Hebdos tidligere kontor i Paris. To personer blev såret.
Angrebet, der også efterforskes som terror, skete foran den bygning, hvor Charlie Hebdo havde redaktion, da det i 2015 blev udsat for et angreb, hvor 12 personer blev dræbt.
Læreren, der fredag har fået skåret halsen over nær den skole, hvor han arbejdede, havde brugt Muhammed-tegninger i sin undervisning, oplyser politiet. Foto: Charles Platiau/ReutersCharles Platiau/Reuters
Ce soir, c'est la République qui est attaquée avec l'assassinat ignoble de l'un de ses serviteurs, un professeur. Je pense ce soir à lui, à sa famille. Notre unité et notre fermeté sont les seules réponses face à la monstruosité du terrorisme islamiste. Nous ferons face .
Seneste artikler
Marianne fra Nakskov styrer militærmusikken til brofesten
Jens til indvielse: - Jeg voksede op med historier om Storkereden på den gamle bro
Se video og billeder: Storstrømsløbet er i gang
Henrik og Ulla er rejst flere hundrede kilometer for at fejre broerne
Kaj og Nannas Chevrolet var med i 1937 - nu skal den køre foran kronprinsen
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen