Alle undervisningsinstitutioner i Pakistan er lukket onsdag, efter to selvmordsattentater mod et universitet i hovedstaden Islamabad tirsdag kostede syv studerende livet.
Ingen gruppe har taget skylden for aktionen, der kommer samtidig med, at den pakistanske hær er i gang med en storoffensiv mod Taliban og al-Qaeda i provinsen Sydwaziristan.
Men pakistanske myndigheder siger, at alt peger på Taliban eller al-Qaeda.
Tirsdagens aktion var øjensynlig led i en række angreb på offentlige og civile institutioner som svar på hærens offensiv mod de to grupper i Sydwaziristan, hvor grupperne har deres højborge.
Det ventes, at de fleste uddannelsesinstitutioner er lukket ugen ud og først åbner igen mandag. Dog har myndighederne i provinsen Punjab, der blev ramt af adskillige bombeaktioner i sidste uge, sagt, at alle offentlige institutioner holdes lukket indtil videre.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker