Skoleskyderi i Michigan kræver sit fjerde dødsoffer
En buket blomster ligger ved indgangen til Oxford High School, der tirsdag blev ramme om et skoleskyderi. Tre teenagere blev dræbt onsdag, mens en 17-årig dreng døde af sine kvæstelser onsdag. Foto: Scott Olson/Ritzau ScanpixScott Olson/Ritzau Scanpix
En 15-årig dreng er onsdag blevet sigtet for blandt andet drab og terror efter skoleskyderi nær Detroit.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Et skoleskyderi i udkanten af Detroit i den amerikanske delstat Michigan har krævet sit fjerde dødsoffer.
En 17-årig dreng døde onsdag formiddag lokal tid på et hospital i Pontiac i Michigan. Det oplyser amerikansk politi ifølge New York Times og andre medier.
Tirsdag blev tre teenagere dræbt i skoleskyderiet på Oxford High School, hvor en 15-årig dreng åbnede ild.
To piger på 14 og 17 år blev dræbt på stedet. En 16-årig dreng blev hårdt såret af skud og døde i en politibil på vej til et hospital.
En lærer og seks elever blev såret af skud. Nogle af dem er alvorligt såret, meddeler myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Annonce
Den 15-årige formodede gerningsmand er onsdag blevet sigtet for terrorisme, fire tilfælde af drab, syv tilfælde af drabsforsøg og 12 anklager om våbenbesiddelse. Det oplyser anklagemyndigheden ifølge New York Times.
På trods af sin alder bliver drengen ikke stillet for en ungdomsdomstol, oplyser anklager Karen D. McDonald til avisen.
Den 15-årige kom ud fra et toilet på skolen med et våben i hænderne, hvorpå han begyndte at skyde mod elever, der befandt sig på gangen.
Det oplyser politiet, der onsdag har gennemgået mange timers videomateriale fra skolens overvågningskameraer.
Den 15-åriges ofre "virker tilfældige", siger sherif Michael Bouchard ifølge New York Times. Men det var tydeligt, at han havde til hensigt at dræbe.
- Han skød folk på nært hold, i flere tilfælde i hovedet og brystet. Det er absolut koldblodige mord, siger Bouchard til tv-stationen CNN onsdag.
Drengen, der selv var elev på skolen, blev anholdt kun nogle få minutter efter, at han var gået i gang med at skyde.
Han har hidtil afvist at sige noget under forhør.
Politiet er nu ved at gennemgå en del tekster, der indeholder "nogle af hans tanker", siger sherif Bouchard til CNN.
- Vi kan ikke få oplyst et motiv fra den mistænkte, som er i vores varetægt. Men vi tror, at vi har en vej her, hvor vi kan få en masse supplerende information om, hvordan og hvorfor det her skete, siger Bouchard.
Annonce
Det våben, den 15-årige benyttede, var en pistol, som hans far havde købt blot fire dage tidligere.
Det får anklageren til at overveje at rejse sigtelse mod forældrene.
- Vi vil stille de ansvarlige for retten, og vi vil sikre retfærdighed for de ofre, siger Karen D. McDonald.
Onsdagens skoleskyderi er det hidtil dødeligste skyderi på en skole i USA i år, skriver New York Times. Men inden for de seneste par årtier har USA oplevet en række blodige skoleskyderier.
Elever fra Oxford High School var tirsdag aften lokal tid samlet for at tænde lys og ære tre dræbte ved det seneste skoleskyderi i USA. Onsdag er et fjerde skudoffer død af sine kvæstelser. Foto: Jeff Kowalsky/Ritzau ScanpixJeff Kowalsky/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Jubel og glædestårer: Alle billederne fra bronzefejringen
Her er regeringens 21 ministre
Euforiske bronze-vindere: - Vi skal ikke spare på en skid
Markerne er tørre: - Det er et tegn på, at der er begyndt at mangle vand
Skal Dølle rykkes igen?: - Det er en kæmpe proces, siger formand
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Spor blokeret på motorvej
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Kunde angreb ansatte i supermarked