Libyen brød et løfte, da den terrordømte Abdelbaset Ali Mohmet al-Megrahi blev modtaget som en helt i den libyske hovedstad, Tripolis, lufthavn fredag.
Det siger Skotlands justitsminister, Kenny MacAskill, der mandag kom i krydsforhør under en ekstraordinær samling i det skotske parlament. MacAskill siger, at han står ved sin beslutning om at løslade den kræftsyge Megrahi af barmhjertighedsmæssige årsager, men at Libyen brød et løfte om at holde lav profil ved hans hjemkomst.
I stedet blev Megrahi mødt af hundredvis af jublende mennesker i lufthavnen, der både viftede med libyske og skotske flag.
Megrahi blev i 2001 dømt for at stå bag bombningen af et amerikansk passagerfly over den skotske by Lockerbie i 1988, der kostede 270 mennesker livet.
Både den amerikanske regering og de pårørende til ofrene har rettet hård kritik af beslutningen om at løslade ham, og flere amerikanske senatorer har på baggrund af udtalelser fra den libyske leder, Muammar Gaddafis, søn krævet en undersøgelse af, om det var udsigten til lukrative handelsaftaler med det olierige Libyen, der udløste løsladelsen. Men det afviste MacAskill igen mandag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker