Skotsk leder kræver folkeafstemning om løsrivelse efter brexit
SNP-leder vil torsdag fremlægge sin plan for en ny folkeafstemning om skotsk løsrivelse fra Storbritannien.
Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, vil torsdag kræve bemyndigelse til at udskrive en ny folkeafstemning om skotsk uafhængighed og dermed udfordre premierminister Boris Johnson i at holde Storbritannien samlet, når briterne forlader EU.
En måned før at Storbritannien begiver sig ud på sin rejse ud af EU, siger Sturgeon, at hun har vundet mandat til at kræve en ny uafhængighedsafstemning.
Det sker, efter at sidste uges britiske parlamentsvalg gav en stor fremgang til Det Skotske Nationalparti (SNP), der vandt 47 af de 59 pladser i Skotland. Det er en fremgang på 11 pladser i forhold til valget i 2017.
Partileder Nicola Sturgeon vil torsdag offentliggøre et dokument med titlen "Skotlands ret til at vælge". I sin plan kræver Sturgeon, at det britiske parlament overdrager magten til at godkende en ny folkeafstemning til parlamentet i Skotland.
Det er i sidste ende op til det britiske parlament at beslutte, om Skotland kan holde en ny folkeafstemning om løsrivelse fra Storbritannien.
Boris Johnsons regering har gentagne gange sagt, at den vil afvise ethvert krav om en ny afstemning.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde