Skotsk parti vil gøde jorden for nyt løsrivelsesvalg
Partikongressen skal være en "affyringsrampe" for en ny folkeafstemning, siger Skotlands førsteminister.
Når de skotske nationalister i partiet SNP, der går efter at vriste Skotland fri af Storbritannien, torsdag mødes til partikongres, sker det med massiv opbakning.
SNP har oplevet en markant medlemstilgang fra omkring 25.000 til 100.000, og kongressen er den største i partiets mere end 80 år lange historie.
Nicola Sturgeon, leder af SNP og Skotlands førsteminister, kalder kongressen i Aberdeen en "affyringsrampe" for endnu en folkeafstemning om uafhængighed.
Selvom 55 procent af skotterne afviste løsrivelse ved en folkeafstemning sidste år, arbejder partiet fortsat på at få skotterne til igen at tage stilling til spørgsmålet.
Ved valget til det britiske parlament i London i maj i år sikrede SNP sig 56 af Skotlands 59 pladser.
Partiet er blevet et egentligt oppositionsparti i London efter valget, da Labour blev fejet af banen i det nordlige Storbritannien, mens det konservative parti med premierminister David Cameron sikrede sig magten.
David Cameron har sagt, at valget om Skotlands uafhængighed kun er noget, der sker "én gang i en generation".
Storbritannien skal inden udgangen af 2017 stemme om sit EU-medlemskab, har premierministeren lovet.
Mens der blandt briterne i England er udbredt skepsis over EU-samarbejdet, er skotterne mere proeuropæiske.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde