Skotske nationalister vil med i Nordisk Råd
Nationalisterne i Skotland ønsker et tættere forhold til de nordiske lande.
Den 18. september skal skotterne til stemmeurnerne for at stemme om løsrivelse fra Storbritannien, og går det, som nationalistpartiet SNP håber, ender afstemningen med, at Skotland river sig løs og bliver et selvstændigt land.
Sker der, kan Nordisk Råd vente en ansøgning om at komme med i samarbejdet fra det nye Skotland.
NRK, norsk tv, har talt med Angus Robertson, der er udenrigspolitisk talsmand for SNP. Det er ham, der fortæller om partiets nordiske tanker.
- Uafhængighed giver os netop muligheden for at søge direkte samarbejde med Norge, siger han.
Nordisk råd ønsker ifølge NRK ikke at kommentere de skotske ønsker og planer før folkeafstemningen.
Men Jan Erik Mustad, der er norsk Storbritannien-kender, mener, at et selvstændigt Skotland kan sætte Norge i et dilemma.
- Norge står i en slags mellemstilling i sit forhold til Storbritannien og til Skotland versus England. Det vil ikke være let for Skotland at gøre krav på Norges gunst alene, for vi har også stærke bånd til England, siger han.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet