Skovbrand er blandt de største nogensinde i Californien
Den voldsomme skovbrand i Californien er ved at udvikle sig til en af de største i delstatens nyere historie.
Branden har hærget siden midten af august og er nu en af fire største, som er registreret i Californien, oplyser amerikanske embedsmænd.
Flammerne har forvandlet 900 kvadratkilometer land til aske og fortæret store områder af nationalparken Yosemite, der er en af vestkyststatens store turistattraktioner.
I weekenden er det lykkedes at bremse ilden ved at lave brandbælter og omringe de områder, hvor flammerne hærger. Flere tusinde brandfolk og næsten 700 specialtrænede indsatte fra Californiens fængsler deltager i slukningsarbejdet.
Adskillige boliger er blevet ødelagt, men endnu har branden ikke kostet menneskeliv.
To områder med Redwood-træer er truet af flammerne, men der er håb om, at de gigantiske nåletræer klarer sig.
- Vi gør alt for at beskytte dem, siger brandvæsnets talsmand Leslie Auriemmo.
Efterforskningen af årsagen til branden har endnu ikke ført til endelige konklusioner, men myndighederne har en mistanke om, at den er startet i en ulovlig cannabis-plantage.
Fem ud af de syv største skovbrande i Californiens moderne historie har fundet sted siden 2007.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned