Det er lykkedes brandfolk at få en skovbrand på Samos, der har ført til evakueringen af hundreder af turister, under kontrol, oplyser brandvæsnet på den græske ø.
- Vi har fået styr på branden, siger en talsmand for brandvæsnet til nyhedsbureauet AFP og tilføjer, at der ikke er rapporter om materielle skader.
Omkring 400 turister, altovervejende fra Skandinavien, blev mandag flyttet fra deres hoteller i Marathokambos-området for at forhindre røgskader, oplyser brandvæsnet.
Over 150 brandfolk og frivillige, der får hjælp af slukningshelikoptere, er fortsat i brandområdet.
Brand brød ud i en kløft mandag aften og er den anden, der rammer øen på en uge.
Tre hyrder er blevet anholdt mistænkt for at have startet fire brande i sidste uge, der ødelagte omkring 1000 hektarer skov og landbrugsjord på en anden del af øen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker