En voldsom skovbrand truede lørdag udkanten af Athen, efter at den havde ødelagt private hjem og store naturområder.
De græske myndigheder har erklæret undtagelsestilstand i det ramte område ved landsbyen Grammatiko, der ligger omkring 40 kilometer nordøst for hovedstaden. Branden har ligeledes bredt sig til flere nabolandsbyer og truer de nordlige forstæder til Athen.
Den græske premierminister, Costas Karamanlis, ledede lørdag et møde med slukningsarbejdere i Athen og en række politiker fra oppositionen var ude i området for at tilbyde deres støtte.
- Det er en meget vanskelig kamp. Den første prioritet er at redde folks liv og ejendom, sagde den græske regeringschef.
Flammerne næres af kraftig blæst, som har været med til at starte over 100 brande i landet i de seneste døgn. Lokale borgmestre appellerede indtrængende over radio-og tv-stationer til brandfolk om at hindre branden i at nå beboede områder.
- Situationen er uholdbar. Det er ude af kontrol. Vi må evakuere, hvis der ikke sættes fly ind, sagde Spyros Dardamanis, som er bogmester i forstaden Dionysos.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker