Skovbrande tager tre menneskeliv i det nordlige Spanien
Orkanen Ophelia puster til flammerne i Galicien, hvor myndighederne kæmper med adskillige skovbrande.
Adskillige skovbrande spreder sig over store dele af det nordvestlige Spanien, hvor foreløbig tre personer meldes omkommet.
Brandmyndighederne kæmper stadig med at få styr på flammerne. Arbejdet blev søndag udfordret af orkanen Ophelia, der puster til ilden i området.
Alene i Galicien kæmper brandvæsenet med 15 skovbrande. Det oplyser lederen af regionalregeringen, Alberto Núñez Feijóo.
Flammerne fik næring af vindstød på op mod 90 kilometer i timen, da Ophelia søndag bevægede sig forbi Spaniens kyst på sin rute mod Irland.
- Situationen er kritisk, siger Alberto Núñez Feijóo.
Han oplyser, at tusindvis af brandfolk er udkommanderet. Mange civile hjælper også med slukningsarbejdet.
Brandene spreder sig dog hurtigt, da området har været præget af tørke og høje temperaturer den seneste tid.
- Vi har ikke haft en lignende situation i det seneste årti. Vi har aldrig indsat så mange ressourcer på denne tid af året før, siger Alberto Núñez Feijóo.
To personer omkom, da de blev fanget i flammerne i deres bil ved byen Nigrán. Det oplyser viceborgmester i Nigran Raquel Giráldez til AFP.
Derudover blev en ældre mand fundet død ved sit hus, der var omgærdet af flammer, i byen Carballeda de Avia.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker