Skraldebøvl og gul feber-udbrud i Angola koster 158 liv
Et sammenbrud i affaldssystemet i hovedstaden er medvirkende årsag til udbruddet af gul feber-virus.
Et udbrud af gul feber, som begyndte sidste år i Angola, har kostet 158 mennesker livet. I sidste måned var antallet af ofre for den myggebårne virus 50, oplyser WHO.
Der er ifølge Verdenssundhedsorganisationen også sket en stigning i tilfælde af malaria, kolera og kronisk diarré i Angolas hovedstad, Luanda, og andre større byer.
Det skyldes blandt andet et sammenbrud i affaldssystemet, siger sundhedsmyndighederne i det vestafrikanske land.
Gul feber er en tropesygdom, som findes i Afrika og Sydamerika. Man kan vaccinere mod gul feber, og vaccinen beskytter i 10 år.
Sygdommen er i familie med denguefeber og zikavirus. Det er den samme myg, der kan bære de tre ubehageligheder fra menneske til menneske.
Symptomerne på smitte med gul feber er "feber, kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter, kvalme og opkastninger" ifølge Statens Serum Institut.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned