Søndag lykkedes det for det internationale samfund at blive enige om nye og skrappere krav til alverdens banker.
Den nye grundlov for bankernes internationale finansvirksomhed, Basel 3, kom søndag i hus ved et møde i Basel.
De vigtigste ændringer i forhold til de gamle regler i Basel 2-aftalen går ud på, at bankerne nu skal have en mere solid økonomi, før de må kaste sig ud i risikable spekulationer.
Arbejdet med Basel 3 startede i kølvandet på finanskrisen, som afslørede, at mange banker - også i Danmark - havde spillet hasard med kundernes penge.
De nye regler tvinger bankerne til at passe bedre på pengene og opbygge en større soliditet, før der kan blive tale om spekulative investeringer.
Processen for at nå en ny international aftale om bankernes spilleregler har været besværlig, og de internationale reaktioner på den nye aftale er da også overvejende præget af tilfredshed og lettelse blandet med enkelte protester.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde