Skrigende svensk prins er døbt
Den fire måneder gamle kongelige baby i Sverige er nu formelt døbt prins Nicolas Paul Gustav.
Han virker ikke umiddelbart til at være særlig samarbejdsvillig, den lille prins i Sverige.
I hvert fald ikke, hvis han får vand i hovedet.
Søndag er han blevet døbt i Drottningholms slotskirke i Stockholm i Sverige, og det er ikke gået stille af.
På pladserne i kirken sad medlemmer af den svenske kongefamilie, regeringen og Riksdagen, men for en baby på fire måneder betyder det mindre.
Da mærker man i situationen kun, at der hældes vand i hovedet på en, og prinsen strittede imod på sin egen måde.
Han var, som det svenske nyhedsbureau TT skriver, "livlig" under ceremonien og skreg højlydt, da han fik vand fra døbefonten i panden.
Men da ærkebiskoppen holdt ham op foran gæsterne, blev han stille, noterer TT sig også.
Prinsen hedder prins Nicolas Paul Gustav. Han er søn af prinsesse Madeleine og forretningsmanden Christopher O'Neill, og han har også en storesøster, nemlig prinsesse Leonore.
Madeleine er nummer fire i tronfølgen i Sverige, hvor hendes søster, Victoria, er kronprinsesse.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker