Skud tæt på Kongressen i USA: Kvinde dræbt
En biljagt omkring Det Hvide Hus og Kongressen i USA endte torsdag aften dansk tid fatalt, da en kvinde blev skudt og dræbt.
Flere skud blev affyret, og en politimand blev såret, da en bil forulykkede under jagten, beretter flere amerikanske medier. Ifølge det lokale politi er betjentens tilstand stabil.
- Vi hørte omkring fire skud, fortæller senator Bernie Sanders ifølge nyhedsbureauet AFP.
Ifølge officielle kilder forsøgte en person - angiveligt en kvinde - først at køre igennem en sikkerhedsport ved Det Hvide Hus, hvilket fik Secret Service-agenter til at jagte hende i bil på vej imod Capitol Hill, der er hjemsted for Kongressen.
Her trådte gerningsmanden ud af sin bil og begyndte at skyde, inden hun selv blev skudt og dræbt.
Kongresbygningen og Det Hvide Hus blev i første omgang lukket af, men siden er afspærringerne blevet ophævet. Politiet er dog fortsat massivt til stede.
Politiet rådede efter episoden alle til at holde sig væk fra døre og vinduer, og folk blev set løbe væk fra området, hvor skuddene blev affyret.
Den amerikanske præsident, Barack Obama, er blevet informeret om hændelsen, og Det Hvide Hus følger situationen.
Politiet mener ikke, at der er tale om et terrorangreb, men snarere en isoleret handling.
Skudhændelsen kommer tre uger, efter at 13 blev dræbt, da en mand gik amok og skød omkring sig ved en flådestation i Washington.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker