Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, blev torsdag midlertidigt afspærret i forbindelse med en skudepisode, hvor to sikkerhedsvagter og en formodet attentatmand blev såret.
Episoden skete få timer efter, at Danmarks nye forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech (V), havde haft samtaler i bygningen med sin amerikanske kollega, Robert Gates.
- Der har været en skudepisode. To Pentagon-sikkerhedsvagter blev såret. Også en mistænkt blev såret, siger Pentagon-talskvinden Wendy Snyder.
Alle tre blev bragt til et lokalt hospital.
Skudepisoden fandt sted ved en metrostation uden for Pentagon-komplekset. Øjensynligt åbnede attentatmanden ild, hvorefter denne blev besvaret af sikkerhedsvagterne.
Al adgang til det amerikanske forsvarsministerium blev straks efter blokeret. Sikkerhedsalarmen blev dog afblæst efter et par timer.
Pentagon blev 11. september 2001 ramt af et passagerfly i forbindelse med al-Qaedas terrorangreb på USA. Siden da har bygningskomplekset været forstærket, og sikkerheden intensiveret.
Den danske forsvarsminister var torsdag i Pentagon for blandt andet at diskutere indsatsen i Afghanistan med Robert Gates.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde