De voldsomme kampe mellem tilhængere af Egyptens præsident, Hosni Mubarack, og prodemokratiske demonstranter fortsætter natten til torsdag, hvor to meldes dræbt og syv såret af skud.
Øjenvidner fortæller til tv-stationen Al-Arabiya, at Mubarak-tilhængere åbnede ild mod demonstranter på den centrale Tahrir-plads i Kairo.
USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, fordømmer den "chokerende" vold i en telefonsamtale med Egyptens vicepræsident, Omar Suleiman.
Også EU lægger pres på den egyptiske regering for at vise tilbageholdenhed.
Mubarak lovede tirsdag, at han ikke genopstiller, men fastslog, at han bliver ved magten, indtil hans embedsperiode udløber til september.
Tidligere onsdag blev over 1500 mennesker såret under sammenstød i Kairo, mens tre mennesker mistede livet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde