Skuddræbt ved angreb er formodentlig polsk chauffør
Ifølge Brandenburgs indenrigsminister blev en polsk lastbilchauffør skudt i forbindelse med angreb i Berlin.
Det var ikke blot uskyldige juleshoppere, der mistede livet, da en lastbil mandag aften torpederede et julemarked i centrum af Berlin.
Ifølge delstaten Brandenburgs indenrigsminister, Karl-Heinz Schröter, var der også en person, der blev skudt, og formentlig drejer det sig om den polske chauffør fra lastbilen.
Den skuddræbte polak er formentlig offer og ikke gerningsmand, siger ministeren.
Han kørte for et polsk lastbilsfirma, hvis lastbil angiveligt blev kapret og brugt til angrebet.
Ejeren af firmaet hedder Ariel Zurawski, og han sagde mandag aften til den polske tv-station TVN 24, at han ikke havde haft kontakt til den polske chauffør siden klokken 16 mandag.
Foruden den polske chauffør blev 12 personer dræbt og 48 såret ved angrebet.
Den formodede dødskører på Breitscheidplatz er ifølge Die Welt en 23-årig pakistansk mand. Han skal have boet i en flygtningelejr i Berlin.
Tyske sikkerhedskilder oplyser til dpa, at manden formentlig er kommet ind i Tyskland som flygtning tilbage i februar.
Dagbladet Tagesspiegel skriver, at den formodede gerningsmand har brugt flere identiteter og er kendt af politiet for mindre lovovertrædelser. Ifølge tyske politikilder er han blandt kendt under navnet "Naved B."
Natten til tirsdag stormede tysk politi en hangar i den tidligere lufthavn Tempelhof, hvor Berlins største flygtningecenter ligger.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned