Der er blevet hørt skud fra en bygning, der benyttes af den amerikanske efterretningstjeneste CIA i Afghanistans hovedstad, Kabul, oplyser lokale embedsmænd søndag.
Det er uklart om nogen er blevet dræbt eller såret i forbindelse med episoden.
Talsmanden for det afghanske indenrigsministerium, Siddiq Siddiqui, siger, at politi lørdag aften hørte "et par minutters" skyderi komme fra bygningen, der ligger ved Hotel Ariana.
- Vort politi hørte skud fra inde i Ariana-området, forklarer Siddiqui, men tilføjer, at de afghanske myndigheder ikke har tilladelse til at trænge ind i bygningen, da den tilhører de udenlandske koalitionsstyrker.
En afghanske regeringskilde, der ikke ønsker sit navn frem, siger til nyhedsbureauet AFP, at bygningen benyttes af CIA.
En talsmand for den amerikanske ambassade i Kabul, Gavin Sundwall, siger, at han ikke kan udtale sig om hændelsen.
Major Jason Waggoner, talsmand for de Nato-ledede Isaf-styrker i Kabul, bekræfter, at "der blev affyret skud" i nærheden af hotellet, men ønskede ikke at komme med yderligere oplysninger.
Under et 19 timer langt angreb rettet mod den amerikanske ambassade tidligere på måneden, blev 14 afghanere dræbt.
Angrebet kom samtidig med stigende frygt for en eskalering af volden i Kabul, der også nyligt var vidne til drabet på den afghanske fredsmægler Burhanuddin Rabbani.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde