Den amerikanske anklagemyndighed har formelt rejst tiltale mod den 21-årige Oscar Ortega-Hernandez for mordforsøg.
Manden forsøgte ifølge tiltalen at myrde USA's præsident, Barack Obama, den 11. november i fjor.
Ortega-Hernandez anklages for at have affyret flere skud mod beboelsesdelen i Det Hvide Hus i Washington, hvor Obama og hans familie bor.
Hverken Obama eller medlemmer af præsidentfamilien var i Det Hvide Hus, da skuddene faldt, men Ortega-Hernandez risikerer alligevel fængsel på livstid, hvis han kendes skyldig.
Ud over skuddene mod Det Hvide Hus anklages han også for at have angrebet politi med skydevåben og for at have ødelagt statslig ejendom samt flere forbrydelser i forbindelse med våbenbesiddelse.
Der er i alt 17 anklagepunkter i tiltalen.
I december blev den 21-årige undersøgt psykiatrisk og foreløbig fundet egnet til at blive retsforfulgt.
Føderale anklagere har dog bedt om grundigere undersøgelser for at være helt sikre på, at han kan holdes juridisk ansvarlig.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde