Skuespiller fængslet for bestikkelse på universiteter i USA
Skuespilleren Lori Loughlin og hendes mand, modedesigneren Mossimo Giannulli, blev fredag formelt dømt i sag om bestikkelse på anerkendte universiteter i USA. Foto: Brian Snyder/Reuters
Brian Snyder/Reuters
Lori Loughlin sagde i retten grædende undskyld for "rædsom beslutning" for at få døtre på universitetet.
Skuespilleren Lori Loughlin og hendes mand, modedesigneren Mossimo Giannulli, er fredag formelt dømt i sag om bestikkelse på anerkendte universiteter i USA.
De får henholdsvis to og fem måneders fængsel for at have betalt et stort beløb for at få deres døtre optaget på et prestigefyldt universitet i Californien.
Lori Loughlin er blandt andet kendt for at spille Rebecca Donaldson-Katsopolis i den amerikanske komedieserie "Hænderne Fulde".
Den 56-årige Loughlin græd, da hun sagde undskyld til distriktsdommer Nathaniel Gorton i Boston for sin "rædsomme beslutning". Det var en henvisning til, at hun ville hjælpe sine døtre med "en unfair fordel" i processen med at blive optaget på universitetet.
Parret indgik tidligere på året en aftale med anklagemyndigheden om at få en mildere straf. Det skete på betingelse af, at de erklærede sig skyldige i anklagerne.
De havde betalt bestikkelse for at få døtrene ind på roholdet på University of Southern California under falske forudsætninger.
Som led i forliget skal Lori Loughlin to måneder i fængsel og skal betale en bøde på 150.000 dollar, svarende til lidt over en million kroner.
Hendes mand straffes med fem måneders fængsel og en bøde på 250.000 dollar, svarende til omkring 1,7 millioner kroner.
Ifølge anklagemyndigheden har ægteparret indrømmet, at de har betalt en halv million dollar til en medarbejder, der beskæftiger sig med optagelser på universiteter.
Sidste år erkendte medarbejderen sig skyldig i mod klækkelig betaling at have hjulpet en række forældre med at få deres børn optaget på prestigefulde universiteter.
Der blev rejst sager mod 36 forældre. En af dem er skuespilleren Felicity Huffman, der måske er bedst kendt for at spille Lynette Scavo i tv-serien "Desperate Housewives". Hun blev sidste år idømt 14 dages fængsel.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned