Skuespilleren Brian Dennehy er død
Brian Dennehy ved premieren på filmen "The Next Three Days" i New York i november 2010. Foto: Lucas Jackson/Reuters
Lucas Jackson/Reuters
Brian Dennehy, der fik sit gennembrud i den første Rambo-film fra 1982, er død, 81 år.
Den amerikanske skuespiller Brian Dennehy er død, 81 år. Det oplyser hans familie.
Dennehy døde onsdag aften amerikansk tid af naturlige årsager. Han var omgivet af sin familie, da han sov ind i New Haven, Connecticut, meddeler hans familie ifølge USA Today.
Den 81-årige skuespillers død var ikke relateret til coronavirus, tilføjer hans datter Elizabeth Dennehy torsdag i et opslag på Twitter.
Brian Dennehy fik sit gennembrud i den første Rambo-film, "First Blood" fra 1982, hvor han spillede sammen med Sylvester Stallone.
Op gennem 1980'erne havde han roller i film som "Silverado" og "Cocoon". Han havde også gæsteoptrædener i blandt andet tv-serien "M*A*S*H".
Ikke sjældent så man ham i rollen som politimand, privatdetektiv eller lignende.
Dennehy blev belønnet med en Golden Globe i 2001 for sin rolle som Willy Loman i en tv-filmatisering af Arthur Millers stykke "Death of a Salesman", som på dansk har titlen "En Sælgers Død".
Dennehy efterlader sig sin hustru, Jennifer, samt fem børn og flere børnebørn, skriver NBC News.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker