Skuespilleren Derek Fowlds fra Yes Minister er død
Derek Fowlds blev kendt i tre store britiske tv-serier - senest som Oscar Blaketon i Små og Store Synder.
Skuespilleren Derek Fowlds, der som ministersekretæren Bernard blev berømt som det tredje hjul i BBC's kultserier Yes Minister og Yes, Prime Minister, er død fredag, 82 år.
Det bekræfter hans personlige assistent ifølge avisen The Guardian.
Yes Minister løb hen over de britiske tv-skærme fra 1980 til 1984 og blev kort efter en uhyre populær serie på dansk tv.
Yes, Prime Minister fra 1986 til 1988 blev en lige så populær opfølger.
De handler begge om intriger i en regering, og hvordan en minister - og senere premierminister - konstant er i fare for at blive savet midt over af embedsmænd, der opfatter sig som de egentlig magtudøvere.
I de to serier spillede Fowlds over for Paul Eddington som ministeren Jim Hacker og Nigel Hawthorne som den emsige embedsmand Humphrey.
Fowlds fik senere en stor rolle i kriminalserien Små og Store Synder som Oscar Blaketon.
Serien blev en kæmpe seersucces for tv-kanalen ITV. Det blev til 372 afsnit fra 1992 frem til 2010. Den har været vist på dansk tv.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker