Sky af forurening dækker millionbyen New Delhi
En sky af krudtslam har sænket sig over indisk millionby og gjort luften sundhedsfarlig.
En giftig smog har lagt sig over Indiens hovedstad, New Delhi, oven på den hinduistiske fejring Divali. Det skriver flere medier, herunder nyhedsbureauet AP.
Titusindvis af mennesker har torsdag været på gaden, hvor der bliver fyret et overflødighedshorn af fyrværkeri af.
Den store mængde fyrværkeri, som fyres af ved fejringerne, har fået luftforureningen i byen til at eksplodere.
AP citerer den amerikanske ambassade i byen for at have målt niveauet af små partikler i luften til 20 gange over det anbefalede niveau.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, medfører det målte niveau en risiko for alvorlige hjerte- og lungesygdomme som følge af forureningen.
Indiens meteorologiske institut oplyser, at stærkere vindstød om to til tre dage vil rense ud i luften over byen, men indtil da vil den tågelignende sky blive hængende.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned