Ministeren fortæller, at manden fortsatte med at skyde mod politiet, da han flygtede ud gennem vinduet. Men flugten blev fatal, og den formodede gerningsmand mistede livet.
- Han sprang ud af vinduet, mens han fortsatte med at skyde, siger ministeren til journalisterne og fortæller, at Toulouse-manden angreb politiet med "ekstrem vold", efter at være brudt ud af badeværelset.
- Han blev fundet død på jorden, tilføjer ministeren.
For kort tid siden stormede specialstyrke hans skjulested, og der blev meldt om kraftig skududveksling i omkring fire minutter. Tre politibetjente blev såret i kampene - heraf en alvorligt.
- Da vores videoudstyr blev sendt ind på badeværelset, stormede han ud og skød vildt omkring sig, siger Claude Guéanti ifølge Reuters.
Den formodede morder, Mohammed Merah, som er fransk statsborger af nordafrikansk oprindelse, er mistænkt for at have dræbt syv personer i og nær Toulouse.
Mohammed Merah har selv fortalt, at han har modtaget instrukser om angrebene fra al-Qaeda under et ophold i Pakistan.
Onsdag morgen barrikaderede han sig i en bolig i den sydvestfranske by, og politiet har siden forhandlet med ham.
Politiet har flere gange prøvet på at få den mulige massemorder til at overgive sig, og de franske myndigheder har undervejs understreget, at de gik efter at få manden ud levende, men det lykkedes altså ikke.
I sidste uge blev tre franske soldater dræbt ved skudattentater, og mandag blev fire mennesker, herunder tre børn, dræbt ved en jødisk skole i byen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde