Skyderi under havefest i USA dræber to og sårer 14
Politiet kalder skyderi i Rochester i delstaten New York en tragedie af episke proportioner.
To mennesker er tidligt lørdag lokal tid dræbt og 14 såret under et skyderi ved en havefest i den amerikanske by Rochester i den amerikanske delstat New York.
Lokale medier citerer politiet for at kalde det "en tragedie af episke proportioner".
De dræbte er en 18-årig mand og en 22-årig kvinde.
Ingen af de 14 sårede har livstruende skader, siger den fungerende politichef Mark Simmons.
- Det er et meget stort gerningssted. Vi har bevismateriale spredt ud på adskillige lokaliteter, med ofre som ankommer på forskellige hospitaler, mens vi forsøger at identificere og afhøre borgere, siger han.
Til avisen Democrat and Chronicle siger han, at der var tale om en fest, som formentlig var ulovlig, fordi den brød med covid-19-reglerne om, hvor mange der må være samlet.
- Føjer du alkohol og vold til, så bliver det en opskrift på en katastrofe, siger han.
Politiet blev alarmeret klokken kvart over to lokal tid lørdag morgen om skyderiet.
Rochester er en by på størrelse med Odense.
Der er et særligt fokus på politistyrken i Rochester, efter at en sort mand, Daniel Prude, i marts døde af kvælning under en anholdelse. Det var inden de landsomfattende protester mod politivold rettet mod sorte begyndte i USA's store byer i maj.
Syv betjente i Rochester er suspenderet fra tjeneste.
Sagen fik først bevågenhed, da der dukkede en video op, som dokumenterer, hvad der skete under anholdelsen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker