Flere skud er blevet affyret i den tunesiske hovedstad Tunis tirsdag, fortæller øjenvidner til udenlandske nyhedsbureauer.
Det er uklart, hvorfra skuddene kom, eller hvem der skød. Skuddene kom fra et område langs Avenue Bourguiba, der er hovedfærdselsåren i hovedstaden.
Mindst tre vidner oplyser, at de hørte skud i området.
- Jeg hørte skud tæt ved regeringsbygninger i byens centrum, siger et vidne.
Skuddene viser, at sikkerheden i det nordafrikanske land endnu ikke er sikret, efter at omfattende demonstrationer for tre uger siden tvang den mangeårige autoritære leder Ben Ali fra magten og i landflygtighed.
Umiddelbart efter Ben Alis afgang var der ro og sikkert i landet. Men i de seneste dage er uroen igen taget til med sammenstød og skud flere steder i landet.
Mindst fem personer skal være dræbt inden for tre dage under sammenstød mellem politi og demonstranter.
Skyderierne i Tunis tirsdag er de første i byen i to uger.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker